Lokal vejledning for afholdelse af beboermøder
Resume
Vejledningen giver forslag til hvordan beboermøder kan/bør afholdes.
Vejledningen beskriver krav til at afholde beboermøder, mødernes indhold m.v.
Formål
Formålet med vejledningen er at den kan bruges som et arbejdsredskab, for at få iværksat en god og kontinuerlig struktur omkring afholdelse af beboermøder, som kan være med til at sikre kvaliteten.
Definitioner
Beboermøde;
På et beboermøde sikres beboerne en ens information fra personale til beboere. De gives samtidig mulighed for at udtrykke egne ønsker, synspunkter og oplevelser. Mødet afholdes 1 gang pr. måned for alle beboere i huset.
Mødeklokken;
Er en klokke som signalere mødets begyndelse og afslutning.
Struktur/metode
I denne vejledning er der fokus på de små ting/detaljer, som er med til at give strukturen kvalitet, når man holder beboermøder.
Der lægges ikke op til at nedenstående eksempel på forberedelse, tidspunkt, varighed m.v. skal følges slavisk. Meningen er at man forbereder sig grundigt og vælger en metode som gentages fra gang til gang.
Det er vigtigt at beboerne oplever genkendelse og derved øves i at være til stede og deltage.
Kommunikation i forhold til beboere uden ekspressivt sprog
De beboere som ikke kan eller har svært ved at tage ordet, hjælper vi således;
Vi nævner deres navn højt og tydeligt ved start af budskab, hvorefter vi i korte sætninger fortæller om, hvad der er aktuelt for vedkommende beboer. Navnet gentages for hver ting der fortælles om. Vores erfaring er, at de på den måde føler at de er i centrum. For det meste lykkedes det at mødet foregår stlle og roligt, idet beboerne med tiden har lært sig at lytte med tålmodighed. De ved af erfaring at det også bliver deres tur.
Kan vi mærke mod slutningen at koncentrationen er ved at gå fløjten, så sætter vi kaffen og kagerne på bordet, men fortsætter mødet så ingen bryder op.
Vi er opmærksomme på, at der er emner, som har en personlig karakter og som det vil være unfair, at tage op i de andres påhør.
Personalet er også meget opmærksomme på at rose individuelt og kollektivt.
Ansvar og opgavefordeling
Det vil være en fordel at det er 1 - 2 udvalgte medarbejdere som har ansvaret for afholdelse af beboermøder i en på forhånd valgt periode.
Forberedelse
Min. et par dage eller max. en uge inden mødet, sætter personalet sig med 2-3 beboere og skriver/tegner og samtaler om, hvad der skal stå i mødeindkaldelsen/ dagsordnen. Den bliver efterfølgende hængt op på opslagstavlen.
Forberedelser på dagen inden mødet
En beboer vælger at gå med ned til bageren/købmanden for at købe lidt til mødet. Dette kommer først på bordet ved afslutningen af mødet.
Bordene sættes sammen, så alle kan være samlet.
Der lægges evt. dug på, sættes "festglas" m.v. på bordet.
Vi har mødemappen og referatblokken klar, sanghæfterne samt mødeklokken.
Beboerne skiftes til at ringe mødet for åbent og igen når vi slutter.
Tidspunkt og varighed
Det kan varierer, men erfaringerne viser at det er bedst, at afholde det før spisetid, efter at de er "landet" fra dagtilbudene. Dvs. at vi trækker eftermiddagskaffen/ frugten til mødet.
Vores erfaring er at det ikke bør varer længere end 1½ time.
Punkter
Der er 2 helt faste punkter:
Der bliver ringet med klokken og vi synger en sang (kendingsmelodi).
Ellers er der ingen helt faste punkter, men vi prioriterer højt, at vi når beboerrunden (hvor alle på skift har ordet). Her tales både om hvad der er sket, hvad der skal ske, hvad man er utilfreds med, vred over, ked af, glad for, glæder sig til osv.
Det er indlysende at de punkter som beboerne har bedt om at få på dagsordenen skal nås.
Ellers kan emnerne være:
Hvad talte vi om sidst?
Hvad skal der ske i den næste periode?
Nyt fra personalet.
Valg af madhold dvs. 4 beboere som efterfølgende (ikke under mødet) skal vælge menú for den kommende periode.
Referart
Der skrives referat hver gang af et personale. To af beboerne er samtidig faste referenter.
Anbefalet læsning
- Brugerindflydelse ”jeg vil - jeg kan - hvordan? Af Lisbeth Bruus-Jensen.
- Den fælles personalepolitik - kbh.amt.
- Politik om "DEN GODE KOMMUNIKATION" - kbh.amt.
- Etisk værdigrundlag for socialpædagoger (Professionens fem grundholdninger) - SL
Links
- www.sus.dk
- SUS er en uafhængig almennyttig forening, der
løser opgaver i forhold til socialt sårbare grupperwww.vikom.dk
Videnscenter om kommunikation og multiple
funktionsnedsættelser hos børn og unge uden talesprog.
De behandler emner som: Hvordan kan de bedst støttes i deres udvikling af kontakt, tilknytning, samspil, kommunikation og sprog.
www.kommunikationsudvikling.dk
SUS-projekt om kommunikation med mennesker uden et ekspressivt sprog
