Teamprofil - Formidler
Hver teamrolle har sine styrker og tilladelige svagheder.
De stærke sider er en beskrivelse af rollens mest positive egenskaber og konstruktive bidrag til teamarbejdet. De "tilladelige" svagheder dækker over en mindre hensigstmæssig adfærd, der følger med den enkeltes rolles positive bidrag, og som kan komme til udtryk når personen arbejder under pres.
Hver persons teamrolleprofil består som regel af 2 til 3 naturligt stærke roller. Resten af de 9 roller fordeler sig mellem roller man kan fungere i og roller, det er bedst man undgår.
Mennesker bidrager til et team på vidt forskellige måder. Det er bedre at de bidrager markant på en måde, som de andre hurtigt opfatter - selvom eventuelle svagheder derved viser sig - end at de forekommer at være ligegyldige. Teammedlemmer vil oftest klare sig bedst i deres mest udprægede og stærke teamrolle, men der kan være tilfælde, hvor de bliver nødt til at skifte til en rolle hvor de er knap så stærke.
I det følgende præsenteres Formidlerens karakteristika og funktion samt eksempler på typiske verbale kendetegn (ynglingsudtryk).
FORMIDLEREN Karakteristika:
Karakteristika:
Formidleren er det medlem i et team, der giver størst støtte. Han er mild, omgængelig og bekymrer sig om andre. Han viser stor fleksibilitet og tilpasser sig forskellige situationer og personer. Formidleren er hurtig og skarpt iagttagende, social samt diplomatisk. Han er god til at lytte og er generelt et populært medlem i en gruppe.
Funktion:
Formidlerens rolle er at forebygge, at der opstår problemer mellem personerne i et team og således få alle medlemmerne i et team til at bidrage effektivt. Han bryder sig ikke om gnidninger, og han gør sig meget store anstrengelser for at undgå dem.
Det er ikke usædvanligt for Formidlerne, at de bliver overordnede ledere - specielt hvis linie-lederne domineres af Opstartere. Dette skaber et klima, hvor en Formidlers diplomatiske og sociale samt skarpt iagttagende evner bliver et aktiv - især ved en ledelsesform, hvor der er risiko for, at der opstår konflikter, eller hvor låget kunstigt holdes på gryden. Formidler - ledere anses ikke for at true nogen, og er derfor de mest anerkendte og foretrukne personer at arbejde under. Formidleren får tingene til at glide. Moralen er højere, og folk synes at samarbejde bedre, når han er i nærheden.
Verbale kendetegn:
- Venlighed koster intet!
- Hvis du har det godt med det, er det helt fint for mig.
- Det er et godt punkt, du der kommer med
- Hvis folk lyttede lidt mere til sig selv, ville de tale mindre
- Han er ikke så slem / har sine gode sider
- Du kan altid mærke om der er en god stemning i teamet
Tilladelige svagheder:
Han handler fornuftsbetonet i forbindelse med sit arbejde, men kan være ubeslutsom, når der opstår tilspidsede situationer.





