KOSTPOLITIK
Principper for Kellersvej 10’s Kostpolitik
Formålet
Vi ønsker med en kostpolitik, at have fokus på sunde kostvaner hos beboerne med henblik på at fremme sundhed.
Vi ønsker med en kostpolitik, at have fokus på sunde kostvaner hos beboerne med henblik på at fremme sundhed.
Samtidig skal vores kostpolitik bruges som vejledning for medarbejderne, så de kan tage ansvar for at forebygge kostrelaterede sygdomme/lidelser og de deraf eventuelle fysiske og psykiske følger. For eksempel livsstilsbestemt fedme, sukkersyge, og hjerte- karsygdomme.
1. Kosten skal være sammensat efter de retningslinjer Sundhedsstyrelsen anbefaler
Sundhedsstyrelsen har angivet retningslinjer for forholdet mellem næringsstofferne kulhydrat, protein og fedt
(jf. bilag 1.).
Kulhydratindtaget skal være langt det største, hvilket betyder, at beboerne skal spise mange grøntsager, meget groft brød, mange frugter, kartofler, ris og pasta. Der bør endvidere serveres fisk min. en gang om ugen.
(jf. bilag 1.).
Kulhydratindtaget skal være langt det største, hvilket betyder, at beboerne skal spise mange grøntsager, meget groft brød, mange frugter, kartofler, ris og pasta. Der bør endvidere serveres fisk min. en gang om ugen.
Ved fremstilling af måltider, begrænses brug af fede mælkeprodukter, og alternativer som, rapsolie, minimælk, fløde 13% og fedtfattige oste kan anvendes i stedet for. Mælkeprodukter og andre animalske fedtstoffer indeholder meget mættet fedt, hvilket ikke bør overstige 10% af det samlede energiindtag.
Det skal tilstræbes, at beboerne får tilbudt min. 600 gram frugt og grønt om dagen. Det er videnskabeligt bevist, at frugt og grønt har en gunstig indflydelse på mange kostrelaterede sygdomme, og at et højt indtag desuden vil forebygge fedme og stabilisere blodsukkeret.
Det skal tilstræbes, at beboerne hovedsagligt tilbydes vand at drikke.
Beboerne skal tilbydes min. 6 måltider om dagen, hvilket sikres gennem 3 hovedmåltider, og 3 mellemmåltider. Herved opnås muligheden for at stabilisere blodsukkerniveauet hos beboerne. Mellemmåltiderne kunne meget vel bestå af frugt og grønt.
2. Det skal tilstræbes at anvende råvarer af høj kvalitet
For at sikre kvaliteten i måltiderne bør kød, fjerkræ og fisk være friske ved tilberedningen idet næringsværdien her er størst.
Ved at anvende årstidens friske frugter og grøntsager, opnås en større ernærings- og smagsmæssig gevinst, og ikke mindst en miljømæssig gevinst.
Ved at anvende årstidens friske frugter og grøntsager, opnås en større ernærings- og smagsmæssig gevinst, og ikke mindst en miljømæssig gevinst.
Det skal tilstræbes at begrænse anvendelsen af halv- og helfabrikata (færdigmad), idet meget af dette indeholder tilsætningsstoffer der giver produkterne farve, ekstra smag, konsistens og ekstra holdbarhed, hvilket på længere sigt kan have en sundhedssvækkende effekt.
Efter modtagelse fra leverandør skal råvarerne opbevares og behandles korrekt, for at sikre kvaliteten inden og under tilberedningen. Jf. regler fra Levnedsmiddelstyrelsen (egenkontrol).
3. Individuelle hensyn til f.eks. religion, allergi, diabetes og spiseforstyrrelser
Ved behov for at vi skal tage et særligt individuelt hensyn, skal det altid respekteres.
Vi hjælper/støtter med at tage ansvar for at rette henvendelse til læger og diætister, så den enkelte beboer får sine behov/ønsker dækket optimalt.
4. Gode kostvaner og værdier på Kellersvej 10
Vi har en kultur omkring måltiderne, hvor vi vægter socialt samvær og medinddragelse meget højt.
Det betyder at alle måltider bliver tilberedt i eget hus, hvilket giver mulighed for:
· Medindflydelse på kostplan (beboermøder)
· Deltagelse ved indkøb af råvarer fra specialforretninger i begrænset omfang
· Hjælp og/eller støtte til træning af færdigheder i forhold til håndtering af råvarer etc.
Beboerne får derved mulighed for at få indsigt i hygiejne, tilberedelse, herunder råvarernes cyklus fra ”jord til bord”.
Beboerne får derved mulighed for at få indsigt i hygiejne, tilberedelse, herunder råvarernes cyklus fra ”jord til bord”.
· Forskelligartede sanseoplevelser
4.1. Pædagogisk faglighed
Du skal som medarbejder sikre at måltiderne bliver spist i en hyggelig atmosfære.
Det betyder at den enkelte beboer, så vidt muligt, skal have tid og ro til at spise sin mad under trygge forhold (om nødvendigt tilbydes beboerne at spise på eget værelse).
Det betyder at den enkelte beboer, så vidt muligt, skal have tid og ro til at spise sin mad under trygge forhold (om nødvendigt tilbydes beboerne at spise på eget værelse).
Du skal sætte tonen for bordskik ved selv at fremstå som et godt eksempel, og skal i enighed med beboerne og kolleger have opstillet retningslinjer for hvordan hver enkelt og ”vi” sidder ved bordet, hvilket har betydning for beboernes socialisering.
Måltiderne er andet end mad. Det er samtidig en oplagt mulighed for at den enkelte beboer kan tilegne sig motoriske og sociale færdigheder, samt opnå større selvstændighed. Dette understøttes bl.a. ved at maden serveres på fade, i skåle etc. hvorved beboerne selv deltager i at vælge og tage sin egen mad.
Du skal som medarbejder sikre at beboerne er medinddraget i kostplanlægningen, som min. foregår hver 14. dag på beboermøder.
4.2 Hygiejne:
Det er yderst vigtigt, at du som medarbejder har fokus på beboernes håndhygiejne omkring måltiderne.
Du skal yde hjælp og/eller støtte til at alle beboere får vasket hænder før alle måltider.
Du skal yde hjælp og/eller støtte til at alle beboere får vasket hænder før alle måltider.
4.3 Mellemmåltider:
Mellemmåltider er vigtige for stabilisering af blodsukkeret, og derfor indgår ”hyggestunder” naturligt i beboernes hverdag.
· Der bør altid tilbydes frugt eller grønt som mellemmåltid, og personalet bør sørge for, at alle beboere får det de kan spise.
· Der kan for eksempel tilbydes en skive groft brød.
· Slik og kager indeholder meget sukker og fedt, og tilbydes i begrænset omfang, forbeholdt weekenden og ved særlige lejligheder.
· Som udgangspunkt er saft og sodavand ligeledes forbeholdt weekenden og ved særlige lejligheder.





