Kvalifikationskrav til lederne i husene
Som faglig administrativ leder skal du;
-
være ansvarlig for og have evnen til at sikre at demokrati, synlighed og dialog, er målet for samarbejdet på Kellersvej 10
-
have evnen til at løse konflikter samt være i stand til i pressede situationer at bevare overblikket som leder, således at problemerne bliver synlige og løst,
- være loyal/kritisk overfor organisationen. Hvilket vil sige, at man via sin kritik ønsker at bibringe organisationen en konkret og konstruktiv kritik, for derved at nå et for organisationen bedre resultat
- være bindeleddet mellem forstander/stedfortræder og det hus du har det daglige ansvar for
- naturligvis være bevidst om hvilket ansvar og hvilke forpligtelser der er forbundet med arbejdets opgaver.
Arbejdsopgaver;
Nedenstående står nævnt nogle af de arbejdsopgaver som er en naturlig del af dine ansvarsområder som leder, - men samtidig skal det påpeges at ansvarsområderne til stadighed udvikles og forandres, hvorfor det forventes at du tager aktiv del i udviklings- og forandrings processer.
Personaleadministration i det enkelte hus, betyderat du er ansvarlig for;
- at Gladsaxe kommunes personalepolitiske retningslinier efterleves
- at skabe retning med afsæt i kommunens samt Kellersvej 10´s værdier
- at botilbuddets kerneydelser er i fokus og de aktuelle målsætninger efterleves
- ansættelse af pædagoger og andet personale, i samarbejde med TRer
- lønforbruget og det udlagte driftsregnskab
- at arbejdsplanen er forsvarlig og virker i henhold til valgte værdier, som bl.a. er med til at sikre "oplevelsen af retfærdighed"
- vikardækning/forbrug
- udfyldelse af arbejdstidsplaner
- at beboernes regnskaber stemmer og at der foreligger et årsregnskab og budget for hver enkelt
- at vi er et godt uddannelsessted for studerende.
Ansvarlighed for den pædagogiske virksomhed, betyder at du er ansvarlig for at;
- menneskesynet og de etiske holdninger som aktuelt er gældende, - videreformidles, debatteres og efterkommes
- den pædagogiske praksis/rolle beskrives og at der skabes dialog herom
- det pædagogiske niveau efterleves og udvikles
- der er en god og reel kommunikation, hvor alle er velkommen til at sige deres mening
- de pædagogiske og plejemæssige arbejdsopgaver bliver tilgodeset med vægt på pædagogikken
- beboerne har reel indflydelse på deres hverdag og at der regelmæssigt afholdes beboermøder (min. 1 x pr. mdr.)
- afholde samarbejdsaftale-møder for hver enkelt beboer
- indgå i det daglige pædagogiske arbejde (morgen) ud fra det udlagte budget
- den pædagogiske praksis udføres med anstændighed overfor de mennesker som bor her
- arbejde for at forældre/pårørende samarbejdet er positivt udviklende, således at det kommer helheden til gode
- planlægge og afholde samrådsmøder, personale-møder, opfølgningssamtaler, medarbejder- udviklingssamtaler.
Personaleudvikling betyder at du er ansvarlig for at;
- personalets trivsel til enhver tid er i fokus. Herunder at bidrage aktivt til at løse aktuelle konflikter, være med til at skabe god stemning i huset
- medarbejderne er fagligt orienteret, f.eks. via kurser, møder og projekter, samt at der foregår en løbende opkvalifcering af deres kompetencer.
Kvalitet i arbejdet betyder, at du er ansvarlig for;
- udarbejdelse af introduktionsplaner og gennemførelse af disse i forhold til alt nyt personale (mentorordning)
- opfølgning i forhold til nyt personale, nye beboere og deres pårørende samt nye samarbejdspartnere
- at huset lever op til den fastsatte kvalitetsnorm/ standard for Kellersvej 10
- at indgåede aftaler overholdes.
Et højt informationsniveau tilstræbes, hvilket betyder at du er ansvarlig for at personalet, såvel som beboere og deres pårørende er velinformeret om:
- diverse budgetter, personalesituationen, de aktuelle pædagogiske metoder/indsatser, aktuelle problemstillinger/problematikker for huset og for hele botilbudet. De pædagogiske overordnede mål som der arbejdes ud fra, samt diverse udvalg. Botilbudets målsætninger, politik, politikker og Gladsaxe kommunes politik.
Vedtaget og revideret dec. 2009





