Socialpædagogen 11. marts nr. 5/2005
Ledelse: Glad for indflydelseDet er det attraktive i lederjobbet, mener forstander
Af Anja Dybris
- Det er utroligt spændende at have indflydelse på, hvad der sker i hverdagen både økonomisk og fagligt, er Jakob Volthers umiddelbare svar på, hvad han er glad for i lederrollen.
Han er forstander for bo-tilbuddet Kellersvej 10 i Københavns Amt, hvor der bor 60 mennesker i fire afdelinger. 1. januar 2004 blev Kellersvej 10 lagt sammen med et andet bo-tilbud, og hans tidligere forstanderkollega er nu stedfortræder for ham.
- Jeg hører til den generation, hvor det var tilfældigt, hvordan man blev leder, fortæller han, som søgte en stilling som afdelingsleder efter to år som pædagog. For så var han næsten sikker på at komme på årskursus.
- I princippet var det sådan, at hvis man var en god pædagog, var man også en god leder, fortæller han om holdningen dengang.
Jakob Volther har holdt ved lederjobbet siden, og han bruger sin indflydelse til at give medarbejderne en indholdsrig arbejdsdag på en arbejdsplads, hvor de trives.
- Når medarbejderne har det godt, smitter det af på brugerne, som også trives, uddyber han.
Der er ikke så mange penge, som han kunne ønske sig, til at gøre arbejdsdagen bedre, og der bliver efter hans mening også sparet for meget på udgifterne til brugerne. Det seneste nybyggeri endte med delebadeværelser.
Men han sørger for at gøre sig synlig til hverdag i afdelingerne og være til stede, når mellemledere eller medarbejdere har brug for ham.
- Jo større arbejdspladsen er blevet, jo mere mellemlederstyret er den. Min rolle i forhold til medarbejdere og brugere er nu specialistens. Den man kommer til, når tingene er gået i hårdknude, forklarer Jakob Volther.
Desuden sørger han for, at de ting, som er besluttet, bliver tydelige for enhver.
- Vi har mange SKAL-opgaver, og selvom medarbejderne har medindflydelse, bliver hørt og er med til at træffe beslutningerne, så er det i sidste ende min opgave at forklare "hvorfor det nu lige er, at det skal være sådan?" Den trælse pligt - Administration og økonomi fylder mere og mere, og det kan godt være en træls pligt, mener Jakob Volther.
Men han har sørget for at ansætte en dygtig sekretær, der er en god sparringspartner. Hun kan stille tallene op, så han kan se mulighederne. Blandt andet for at skabe en høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø.
- Det er for eksempel meget pudsigt, at selvom der er sparet en million kroner ved at lægge to institutioner sammen, så har vi fået en større sum at råde over, og kan derfor bedre udnytte resurserne på nogle områder, siger han og giver et eksempel.
- Når vi har én stor medarbejdergruppe i stedet for to, kan vi slå midlerne sammen og hyre en god foredragsholder til fælles kursusdage. Det havde vi ikke råd til hver for sig før.
Gode sparringspartnere, som han har i mellemledergruppen, vil han meget nødigt undvære.
- Jeg kunne ikke være leder uden dem, mener han. Systemets mand - Som forstander er man blevet systemets mand mere end tidligere, siger Jakob Volther.
- Det ansvar og den kompetence, der tidligere var på kontorchefniveau, er lagt ud til forstanderne, og hvis man ikke holder budgettet, er lunten blevet kortere.
Så det gælder om at have overblik over økonomien.
- Men hvis der er en naturlig forklaring på et overforbrug som for eksempel langtidssygdom eller arbejdsskade, og at vi har oprettet et fleksjob, så bliver det accepteret.
Jakob Volther arbejder meget sammen med økonomifolk, og han synes, de tænker utroligt meget i økonomi.
- Budgettet skal holdes, men jeg prøver at forklare dem, hvad arbejdet indebærer fagligt.
Friheden er den anden store attraktion ved lederrollen ifølge Jakob Volther.
Han bruger blandt andet sin frihed til at tilrettelægge arbejdstiden, så han kan deltage i Forstandergruppens arbejde.
- Jeg hører om det nyeste og kan være med fremme. Jeg kan også komme tæt på dem, der træffer beslutningerne både i det politiske system og i fagforeningen. Det synes jeg personligt er spændende, og det gavner både amtet og arbejdspladsen.
En ting, synes Jakob Volther dog, der er for lidt af, i al sin glæde over lederjobbet. Anerkendelse.
- Det er sjældent, man får et skulderklap med ordene: "Det har du gjort godt".
